fbpx
Annonce

Officielt: Jordi Cruyff vender tilbage til Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.06.21

© FC Barcelona
// Jordi Cruyff

Midt på dagen denne torsdag har Barca meldt ud på deres hjemmeside, at Jordi Cruyff vender tilbage til klubben, hvor han spillede på La Masia og på førsteholdet. Jordi Cruyff får en strategisk rolle i klubbens sportslige ledelse.

I de seneste måneder er Jordi Cruyff, søn af Johan Cruyff, blevet rygtet tilbage til Barca i en rolle som sportsdirektør, men det lader ikke til at være det job som hollænderen skal udfylde i Barca i denne omgang.

Barca skriver blot, at Jordi Cruyff får en strategisk rolle i forbindelse med fodbolden i klubben, hvor han tiltræder i klubben den 1. august senere denne sommer.

Tilgangen til Barca er gjort mulig takket været den kinesiske klub Shenzhen FC, hvor Jordi Cruyff har været træner siden 2020, men stadig var på kontrakt. Catalanerne takker den kinesiske klub og opfordrer til yderligere samarbejde med dem.

Den nuværende sportsdirektør i Barca er Ramon Planes, som har været i klubben siden 2018, hvor han kom til fra Getafe. Først var han assistent for Eric Abidal, men sidste sommer blev han forfremmet til sportsdirektør. Det ser ud til, at han fortsætter i den rolle.

Den catalanske avis Mundo Deportivo peger på, at Jordi Cruyff skal fungere som et bindeled mellem Ronald Koeman og den sportslige ledelse bestående af den nye fodbolddirektør Matey Alemany og Ramon Planes. Cruyffs fokus skal så være på at sætte sin fars værdier på truppen.

.:FORSIDE:.