fbpx

Officielt: Grønt lys til 62.000 tilskuere på Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 10.03.26

 


Så skete det endelig! Efter flere måneders utålmodig venten har Barca nu fået tilladelse til at lukke 62.000 tilskuere ind på Spotify Camp Nou. Første kamp med den nye kapacitet forventes allerede at blive på søndag mod Sevilla.

Det var helt tilbage før jul, at man begyndte at tale om, at en tilladelse var på vej til åbningen af afsnittet bag det nordlige mål, Gol Nord. Barcelonas kommune var dog ikke tilfreds med adgangs- og sikkerhedsforholdene, specielt i tilfælde af evakuering, men nu er alle forhold bragt på plads.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er tilladelsen kommet til den meget omtalte 1C-licens, der giver adgang til at øge kapaciteten til 62.000, så der er tilskuere hele vejen rundt på stadion, hvilket vil øge stemningen til nye højder.

Det er en kæmpe nyhed for Barca, for flere tilskuere betyder automatisk flere indtægter, hvilket skaber glæde i den catalanske klub. Nu mangler man så kun den sidste fase af byggeriet der vil bringe kapaciteten op på massive 105.000 tilskuere. Det forventes at ske i løbet af 2027.

Med tilladelsen i hus kan Barca lukke 62.000 fans ind til kampen mod Sevilla, et opgør, der falder sammen med klubbens præsidentvalg. Det vil helt sikkert være med til at øge valgdeltagelsen.

campnou24F
© Getty Images

// Camp Nou
.:FORSIDE:.