Officielt: Griezmann forlader Atlético Madrid!

FCBARCELONA.DK - 14.05.19

© Getty Images

Tirsdag aften offentliggjorde både Atlético Madrid og Antoine Griezmann selv, at den franske angriber forlader den madrilenske klub efter denne sæson. Alt peger på, at Griezmann skifter til Barca.

Sent tirsdag aften meddelte Atlético Madrid, at Antoine Griezmann kort forinden havde meddelt ledelsen og træner Diego Simeone, at han forlader Atlético denne sommer. Kort efter lagde Atlético en video ud på Twitter, hvor Griezmann tager afsked.

I videoen siger Griezmann blandt andet:

'Efter at have talt med ledelsen og med "El Cholo" (Diego Simeone, red.) vil jeg gerne dele nyheden med alle jer tilhængere, som altid har vist mig en kæmpe kærlighed. Jeg har besluttet mig at forlade klubben og opleve nye ting. Jeg vil have nye udfordringer. Det har været en meget svær beslutning, men det er hvad jeg føler og har brug for' siger Griezmann.

Den franske angriber meddeler intet om hvilken klub han skifter til, men det virker efterhånden ret åbenlyst, at Antoine Griezmann inden længe kan kalde sig for Barca-spiller.

Se Antoine Griezmann fortælle, at han forlader Atlético Madrid herunder.

.:FORSIDE:.