Officielt: Fire Barca-spillere nomineret til Ballon d'Or

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 22.10.19

© Getty Images

France Football Magazine kunne mandag offentliggøre navnene på de 30 kandidater til at vinde Ballon d'Or 2019. Barca har fire spillere blandt de nominerede til at løbe med den prestigefyldte titel.

Barca har fire spillere i blandt de 30 nominerede, der er med i kapløbet om at vinde den eftertragtede Ballon d'Or-pris - titlen som verdens bedste fodboldspiller, ifølge France Football. Her er tale om Marc-André ter Stegen, Frenkie de Jong, Antoine Griezmann og,ikke overraskende, Lionel Messi.

Ter Stegen havde en forrygende 2018/19 sæson, og blev af mange anset som Barcas måske næstvigtigste spiller. Tyskeren har fortsat de imponerende takter i denne sæson, og det er blevet til intet mindre end tre clean sheets i de seneste tre ligakampe mod henholdsvis Getafe, Sevilla og Eibar. Målmanden er ligeledes nomineret til Yashin-awarden - prisen som verdens bedste målmand 2019.

Frenkie de Jong er især blevet nomineret på grund af sin sublime indsats for Ajax i sidste sæson, som mod alle odds nåede til semifinalen i Champions League. Hollænderen har på rekordtid spillet sig ind i varmen i FC Barcelona og ligner bestemt ikke en mand, der har tænkt sig at gå ned i gear foreløbigt.

Antoine Griezmann er ligeledes blevet nomineret på baggrund af sin indsats for en anden klub. Til trods for, at den tidligere Atlético Madrid-spiller har haft en svært start i for Barca og samtidig ikke havde nogen bemærkelsesværdig 18/19-sæson hvad angår titler, er der blevet plads til den franske franske angriber blandt de 30 nominerede.

Lionel Messi er vanen tro blandt favoritterne til at løbe med den prestigefyldte pris. Argentineren henrykte gang på gang fodboldverden med magiske mål og driblinger i den forgangne sæson og vandt endnu engang Den Gyldne Støvle, som Europas mest scorende angriber. I september vandt Barca-kaptajnen FIFA's The Best-award, og mange forventer derfor, at et lignende scenarie vil udspille sig ved årets Ballon d'Or-ceremoni.

Her er de 30 nominerede spillere ved årets Ballon d'Or-kåring:

Donny van de Beek (Ajax)
Dusan Tadic (Ajax)
Pierre-Emerick Aubameyang (Arsenal)
Joao Félix (Atlético Madrid)
Robert Lewandowski (Bayern München)
Antoine Griezmann (FC Barcelona)
Frenkie de Jong (FC Barcelona)
Lionel Messi (FC Barcelona)
Marc-André ter Stegen (FC Barcelona)
Cristiano Ronaldo (Juventus)
Matthijs de Ligt (Juventus)
Alisson Becker (Liverpool)
Georgino Wijnaldum (Liverpool)
Mohamed Salah (Liverpool)
Roberto Firmino (Liverpool)
Sadio Mané (Liverpool)
Trent Alexander-Arnold (Liverpool)
Virgil van Dijk (Liverpool)
Bernardo Silva (Manchester City)
Kevin De Bruyne (Manchester City)
Raheem Sterling (Manchester City)
Riyad Mahrez (Manchester City)
Sergio Agúero (Manchester City)
Kalidou Koulibaly (Napoli)
Kylian Mbappé (Paris Saint-Germain)
Marquinhos (Paris-Saint-Germain)
Eden Hazard (Real Madrid)
Karim Benzema (Real Madrid)
Heung-Min Son (Tottenham)
Hugo Lloris (Tottenham)

.:FORSIDE:.