fbpx
Annonce

Officielt: Fem udskiftninger gælder også næste sæson

FCBARCELONA.DK - 15.07.20

© Getty Images
// La Liga

FIFA har i dag meldt officielt ud, at det også vil være tilladt med fem udskiftninger hele næste sæson. Det var ellers ventet at det kun ville gælde i den forlængede sæson efter coronapausen, men nu forlænges ordningen med et år.

Her efter at fodbolden blev genoptaget efter den lange coronanedlukning, har det været tilladt at skifte fem spillere ud i kampene. Det blev vedtaget for at aflaste spillerne i det stramme program.

Alle troede det var en midlertidig ordning, så det kom som en overraskelse, at det nu også gælder for næste sæson, helt præcist til den 31. juli, når det gælder klubturneringerne.

Man holder fast i, at der kun må skiftes ud tre gange i løbet af kampen, samt i pausen, så der vil blive behov for mindst én dobbeltudskiftning, hvis man ønsker at benytte muligheden for at skifte fem spillere.

Da det denne sæson blev tilladt med de fem udskiftninger, var Barca-træner Quique Setién ikke begejstret. Han mente det var en ulempe for holdet, fordi Barca er kendt for at køre sine modstandere trætte i kampenes slutfase. Muligheden for det mindskes, når en modstander må skifte næsten et halvt hold ud.

Modsat har Barcas-spillerne været glade for de fem udskiftninger, for det har tydeligt været en aflastning for dem.

.:FORSIDE:.