fbpx
Annonce

Officielt: Fem Barca-spillere nomineret til 'Golden Boy'

Peter Vyff - 16.06.22

// Golden Boy

Italienske Tuttosport uddeler hvert år 'Golden Boy' trofæet, som gives til det største talent i Europa under 21 år. Stortalentet Pedri løb med sejren sidste år, og han er igen i år nomieret til prisen, sammen med fire andre Barca-spillere.

'Golden Boy' trofæet blev introduceret tilbage i 2003, hvor hollandske Rafael van der Vaart blev kåret som den første vinder nogensinde. Sidste års indehaver Pedri vandt foran Jude Bellingham fra Dortmund, og spanieren var den første Barca-spiller til at vinde trofæet, siden Lionel Messi løb af med sejren tilbage i 2005.

Italienske Tuttosport har netop offentliggjort listen af nominerede spillere til 'Golden Boy' prisen i 2022. Barca har hele fem stortalenter nomineret til trofæet og her er tale om Ansu Fati, Nico González, Alejandro Balde, Gavi og Pedri.

Artiklen fortsætter under annoncen


Selvom der ikke er en regel for, at en spiller kan vinde titlen to gange, så har Tuttosport-chefen Massimo Franchi været ude og kommentere på det. 'Filosofien er at lancere et nyt ansigt hvert år', sagde Massimo Franchi.

Det betyder, at Pedri med al sandsynlighed ikke vinder dette års trofæ, og derfor må de resterende fire Barca-spillere tage kampen op imod de 95 andre nominerede. Listen tæller blandt andet Karim Adeyemi, Eduardo Camavinga, Jude Bellingham og Ryan Gravenberch.

Barca og Borussia Dortmund er de to hold med flest repræsentanter på listen, som uddeles senere på året.

.:FORSIDE:.