Officielt: Luis Enrique tilbage som spansk landstræner

Magnus Wind - 19.11.19

© Getty Images

Mandag aften kunne flere spanske og catalanske medier berette, at Luis Enrique muligvis var på vej tilbage til sit tidligere job som spansk landstræner. Tirsdag blev det så bekræftet, at spanieren vender tilbage til jobbet. 

I foråret sidste år tog den tidligere Barca-træner og spiller orlov fra jobbet som spansk landstræner, da hans datter var alvorlig syg af leukæmi. Herefter overtog Roberto Moreno midlertidligt tjansen. I sommer stoppede Luis Enrique så officielt som landstræner, hvor han kort tid efter mistede datteren i en alt for tidlig alder. Hun blev kun ni år. 

Moreno og det spanske fodboldforbund har dog igennem hele forløbet holdt døren åben for, at Luis Enrique kunne retunere til jobbet som landstræner. Tirsdag bekræftede det spanske fodboldforbund på et pressemøde, at dette nu officielt er sket, og at Luis Enrique skal stå i spidsen for Spanien til sommerens EM-slutrunde. 

Ifølge Marca skulle Roberto Moreno mandag aften efter kampen mod Rumænien have afvist at tale med pressen og gik grædende i omklædningsrummet for at sige farvel til spillertruppen.

Luis Enrique blev ansat som landstræner for Spanien den 9. juli 2018 og nåede at stå i spidsen for spanierne syv kampe. Nu er den tidligere Barca-trænere så tilbage i spidsen for landsholdet, hvor målet er guld ved sommerens EM.

.:FORSIDE:.