Officielt: El Clásico spilles den 2. marts

FCBARCELONA.DK - 14.01.19

Mandag meddelte præsidenten for det spanske ligaforbund, Javier Tebas, at den kommende El Clásico skal spilles den 2. marts klokken 20.45. Opgøret mellem Barca og Real Madrid spilles på Bernabeu i Madrid.

Det var i radioprogrammet 'El Món a Rac1', at Javier Tebas mandag formiddag kunne offentliggøre, at den kommende El Clásico i den spanske liga vil blive spillet lørdag den 2. marts klokken 20.45.

Den første El Clásico, som blev spillet på Camp Nou i Barcelona, endte som bekendt med en sand ydmygelse af madrilenerne, som blev udspillet og slået med 5-1. Det var endda uden en skadet Lionel Messi, som så til fra tribunen.

Mandag offentligjorde TV2 som bekendt, at de har indgået en aftale med Strive Sport som betyder, at TV2 Sport fremover vil vise én kamp fra enten La Liga eller Serie A hver uge. Dermed er der udsigt til, at El Clásico vil blive vist på dansk tv.

.:FORSIDE:.