Officielt: El Clásico næste lørdag er aflyst!

FCBARCELONA.DK - 18.10.19

© Getty Images

Opgøret på Camp Nou næste lørdag mellem Barca og Real Madrid er blevet aflyst. Det har fodboldforbundet RFEF officielt bekræftet og de beder de to klubber om at komme med forslag til, hvornår den i stedet skal spilles.

Allerede i går aftes var der forlydender om, at en aflysning på vej fra det spanske fodboldforbund og det er altså nu blevet officielt bekræftet. Mere overraskende er det, at der ikke er sat en ny dato til opgøret. Her ønsker forbundet, at de to klubber taler sammen og kommer med et fælles forslag. 

Det er dog begrænset hvilke muligheder der er, for der er meget få ledige datoer i kampprogrammet. Derfor regner de fleste med, at kampen spilles onsdag den 18. december, hvor de to klubber ikke har midtugekamp.

Aflysningen af kampen skyldes uroen i Catalonien på grund af de hårde fængselsdomme til en række catalanske politikere og at der i den forbindelse afholdes massive demonstrationer netop næste lørdag.

.:FORSIDE:.