Officielt: Eibar udnytter købsoption på Cucurella

FCBARCELONA.DK - 29.05.19

© Getty Images

Helt som ventet har Eibar besluttet at udnytte sin købsoption på 2 mio. euro på Marc Cucurella, som de har lejet i Barce denne sæson. Alt tyder dog på, at Barca snart udnytter sin tilbagekøbsret på 4 mio. euro.

Hvis Manc Cucurella bliver lidt rundtosset i disse dage, er det nok forståeligt. I går blev han officielt Eibar-spiller, da klubben meldte ud, at de udnytter sin forkøbsret, men det varer næppe længe, før han igen kan kalde sig Barca-spiller.

Barca har nemlig sikret sig en tilbagekøbsret på 4 mio. euro, hvis Eibar skulle udnytte sin købsoption. Cucurella har gjort det glimrede for Eibar og derfor er det oplagt, at Barca hurtigt svarer tilbage og lægger de 4 mio. euro på bordet.

For Eibar har 21-årige Cucurella således været en glimrende forretning, for udover at de har haft stor glæde af ham på banen, tjener de samtidig 2 mio. euro i et snuptag.

For Barca er det også en god deal, for Cucurellas værdi er steget markant efter den flotte sæson, så der ligger en pæn fortjeneste og venter, hvis man sælger ham videre denne sommer.

En løsning kan dog også blive, at Cucurella bliver en fast del af Barcas førsteholdstrup den  kommende sæson som reserve for Jordi Alba.

.:FORSIDE:.