fbpx
Annonce

Officielt: Demir skifter tilbage til Rapid Wien

FCBARCELONA.DK - 13.01.22

// Yusuf Demir

Torsdag formiddag kunne Barca offentliggøre, at man er nået til enighed med Rapid Wien om ophævelsen af den lejeaftale, som har holdt Yusuf Demir i Barca siden i sommer. Østrigeren rejser dermed tilbage til sin tidligere klub.

Barca har som bekendt i flere uger forsøgt at komme af med Yusuf Demir for at spare hans løn i budgettet. Nu er det så endelig lykkedes for catalanerne at sende Demir tilbage til sin gamle klub.

Artiklen fortsætter under annoncen


I sommer hentede Barca den 18-årige Yusuf Demir efter en aftale med Rapid Wien, hvor prisen blev annonceret til to millioner euro plus variabler. Selve transferen skulle først effektiveres til sommer, hvorfor den igangværende sæson var være en lejeaftale. Nu har Barca så annulleret både lejeaftalen og købet til sommer.

Yusuf Demir nåede at spille ni officielle kampe for Barca, hvor tre af disse var med en plads i startopstillingen. Seks kampe var i den spanske liga og tre var i Champions League. Demir fik sin debut for Barca den 21. august sidste år på San Mamés mod Athletic Bilbao, og hans sidste kamp blev i München mod Bayern.

.:FORSIDE:.