Officielt: Dembele ude 3-4 uger

FCBARCELONA.DK - 14.03.19

Dembele er blevet undersøgt af klubbens læger for de lårproblemer der vendte tilbage i går mod Lyon. Meldingen er, at der venter ham en pause på 3-4 uger.

Dembele spillede de sidste 20 minutter af kampen mod Lyon og sluttede kampen med smerter i det lår, han fik en mindre skade i, da Barca mødte Rayo Vallecano i weekenden.

I dag kunne lægerne så fortælle, at skaden nu kræver 3-4 ugers pause hvilket vidner om, at den er forværret.

Pausen betyder, at Dembele ikke er med på søndag mod Betis. Derefter følger der en landskampspause, hvor han må melde afbud.

Hvis det går efter planen, kan Dembele håbe at være tilbage til Champions League kvartfinalen.

.:FORSIDE:.