Officielt: Daniel Alves skifter til Sao Paulo

FCBARCELONA.DK - 02.08.19

© Getty Images

Daniel Alves er denne sommer blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til Barca, men det bliver ikke en realitet. Fredag kunne Sao Paulo nemlig offentliggøre, at man har hentet den brasilianske back til klubben.

Alves havde som bekendt kontraktudløb med Paris Saint-Germain den 30. juni og har herefter været på jagt eftet en ny klub. Her blev Barca nævnt som en mulighed, men i stedet rejser brasilianeren nu tilbage til hjemlandet.

Fredag bekræfter Sao Paulo, at man har hentet Daniel Alves, som skriver under på en 3-årig aftale, som løber frem til 2022. Dermed tyder alt på, at Alves slutter karrieren i den traditionsrige klub i Brasilien.

Også Daniel Alves har bekræftet skiftet på sin Instagram-profil med en video, hvor han blandt andet siger, at det altid har været en drøm for ham at spille i Sao Paulo og at han er glad for at vende hjem til Brasilien.

.:FORSIDE:.