Officielt: Coutinho udlejet til Bayern München

FCBARCELONA.DK - 19.08.19

© Getty Images

Barca har mandag formiddag udsendt en pressemeddelelse, hvor man meddeler, at man har udlejet Philippe Coutinho til Bayern München. Catalanerne meddeler ydermere, at tyskerne betaler 8,5 millioner euro for lejeaftalen.

Guillermo Amor havde tidligere bekræftet, at man var nået til enighed med Bayern München om en lejeaftale, men handlen blev ikke officielt meldt ud af Barca. Det skete dog denne mandag, da Barca offentliggjorde lejeaftalen.

Barca meddeler ydermere, at Bayern betaler 8,5 mio. euro for at leje Coutinho og at tyskerne derudover betaler hele brasilianerens løn på 12 mio. euro per sæson. Bayern har sikret sig en købsoption på 120 mio. euro til næste sommer, som ikke er obligatorisk.

.:FORSIDE:.