Officielt: Coutinho ude med skade i 2-3 uger

FCBARCELONA.DK - 08.11.18

Barca meddelte torsdag formiddag, at Philippe Coutinho har pådraget sig en lille fibersprængning i venstre baglår og at brasilianeren forventes at være ude i de næste 2-3 uger. Han går dermed glip af kampen mod Betis.

Coutinho sluttede tirsdagens opgør mod Inter med smerter i venstre baglår og torsdag morgen blev brasilianeren så undersøgt i Barcelona. Her kunne lægerne slå fast, at Coutinho har en lille fibersprængning i venstre baglår.

Barca meddeler, at Coutinho forventes at være ude i 2-3 uger. Brasilianeren går dermed glip af weekendens hjemmekamp i ligaen mod Real Betis. Herefter er der to ugers landsholdspause, hvorefter man skal møde Atlético Madrid på udebane den 24. november, som er om lidt mere end to uger. Coutinho er altså tvivlsom til kampen mod madrilenerne.

Coutinho tilføjes dermed til den catalanske skadesliste, hvor man i forvejen har Messi, Umtiti, Vermaelen og Samper. Messi er dog meget snart klar igen og det samme er Umtiti.

.:FORSIDE:.