fbpx
Annonce

Officielt: Champions League afsluttes som slutrunde

FCBARCELONA.DK - 17.06.20

© Getty Images
// Champions League

UEFA har officielt bekræftet, at Champions League afsluttes som en slutrunde i Lissabon og der er også sat datoer på de enkelte runder. Barcas returkamp mod Napoli i 1/8 finalen bliver spillet den 7. eller 8. august.

Det bliver en meget utraditionel afslutning på denne sæsons Champions League, men UEFA ser ikke andre muligheder, hvis der skal kåres en vinder inden hele sommeren er overstået.

Der mangler at blive afgjort fire ud af de otte 1/8 finaler, blandt dem Barcas opgør mod Napoli. Her har UEFA endnu ikke besluttet om de spilles som planlagt på de respektive hjemmebaner, eller på en neutral bane i Portugal. Første opgør i Napoli sluttede 1-1.

Herefter fortsætter turneringen i Lissabon, Portugal, hvor kvartfinalerne spilles fra den 12. til den 15. august, med en kamp hver dag. De afgøres over én kamp, hvor de fire vindere spiller semifinaler den 18. og 19. august. Finalen spilles den 23.august på Estadio Da Luz i Lissabon.

For Barca handler det altså først om at klare sig videre til kvartfinalerne og lykkes det, venter der nogle spændende dage i Portugal.

.:FORSIDE:.