Officielt: Braithwaite med i truppen mod Eibar

FCBARCELONA.DK - 21.02.20

© Getty Images

Quique Setién har udtaget truppen til lørdagens hjemmekamp mod Eibar og her er der blevet plads til Martin Braithwaite, på trods af kun en enkelt gang træning.

Der er altså lagt op til en lyndebut for danske Martin Braithwaite, som efter at have trænet med en enkelt gang fredag er blevet udtaget til lørdagens hjemmekamp mod Eibar.

Derudover er også venstrebacken fra Barca B, 22-årige Sergio Akieme, blevet udtaget til kampen. Han har trænet sammen med førsteholdet de seneste dage.

Truppen ser således ud:

Ter Stegen, Neto, Semedo, Piqué, Umtiti, Lenglet, Junior, Akieme, Busquets, Rakitic, Vidal, De Jong, Arthur, Sergi Roberto, Messi, Griezmann, Fati og Braithwaite.

Lørdagens kamp mod Eibar fløjtes i gang klokken 16.00 og kan ses direkte på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.