Officielt: Barca vinder retssag over Neymar

Magnus Wind - 19.06.20

@ Getty Images

Der er nu faldet dom i sagen, hvor Neymar har ment, at Barca skyldte ham omkring 330 millioner kroner i ubetalt bonus. Retten har valgt at dømme til klubbens fordel, så brasilianeren i stedet skal betale godt 50 millioner tilbage til catalanerne.

Selvom der går kraftige rygter på, at Neymar skal tilbage til Barca efter denne sæson, så har brasilianeren og den catalanske klub også haft en sag kørende udenfor banen. Brasilianeren har har ment, at Barca manglede at udbetale 43,6 millioner euro, svarende til omkring 330 millioner danske kroner, i forbindelse med en såkaldt loyalitetsbonus.

Fredag faldt der dom i sagen og her valgte retten at dømme til Barcas fordel. Dermed blev Neymars krav fuldstændig afvist. Det meddeler Barca i en pressemeddelelse. Brasilianeren skal desuden også tilbagebetale 6,7 millioner euro, hvilket svarer til cirka 50 millioner danske kroner, tilbage til den catalanske klub. Denne sum er en del af den bonus, som Barca allerede have udbetalt.

Neymar har stadigvæk mulighed for at anke afgørelsen, hvorfor det sidste ord måske ikke er sagt i sagen.

 

.:FORSIDE:.