fbpx
Annonce

Officielt: Barca strammer op på billetsalget

FCBARCELONA.DK - 22.06.22

// Camp Nou

På et pressemøde i dag offentliggjorde FC Barcelona nye regler for billetsalget. Det er de uheldige oplevelser fra kampen mod Frankfurt på Camp Nou der har gjort det nødvendigt at stramme op på reglerne.

30.000 tyskere nærmest invaderede Camp Nou i Europa League opgøret i den forgange sæson. De mange tyskere havde købt billetter af illegale kanaler og sågar fra Barca-fans med sæsonkort, der ville tjene lidt ekstra penge. Det betød at de tyske fans dominerede lydbilledet på Camp Nou, hvilket aldrig er sket tidligere i klubbens 122-årige historie.

Artiklen fortsætter under annoncen


På et pressemøde i dag fortalte klubbens talskvinde Elena Fort om de nye regler. Budskabet fra hende var, at klubbens altoverskyggende ønske er at fylde Camp Nou med klubbens egne fans.

Elena Fort kunne fortælle at flere end 2.000 af klubbens medlemmer med sæsonkort slet ikke møder op på stadion en hel sæson og heller ikke give klubben mulighed for at andre kan købe deres pladser. Hun understregede, at det ikke skyldes coronapandemien, for billedet var det samme før corona.

Derfor strammes der op overfor medlemmer med sæsonkort, som der er over 80.000 af. Hvis de ikke bruger deres sæsonkort til en eneste kamp i den kommende sæson, mister de sæsonkortet.

Derudover får klubben ret vil at videresælge sæsonkortholderes pladser, hvis de ikke selv er mødt op på Camp Nou i 10 kampe i træk.

Klubben indfører samtidig digitale billetter, så man undgår ulovligt videresalg af billetter. Fremover bliver billetter udstedt på navn via en app, så der ikke kan snydes.

For at tiltrække flere af klubbens 130.000 medlemmer, vil der komme flere kampagner overfor dem med nedsatte billetpriser. Det har tidligere vist sig at være en succes.

Med disse tiltag håber klubben på flere tilskuere på Camp Nou og samtidig at man ikke igen skal opleve det som der skete mod Frankfurt.

.:FORSIDE:.