Officielt: Barca-spiller testet positiv for coronavirus

FCBARCELONA.DK - 12.08.20


Barca har i en pressemeddelelse onsdag formiddag bekræftet, at en Barca-spiller er blevet testet positiv for cororonavirus. Der er tale om en af de ni spillere, som tirsdag startede sæsonen op på Ciutat Esportiva.

Tirsdag startede ni spillere den nye sæson op på klubbens træningsanlæg, hvor de blev undersøgt af lægestaben og blandt andet testet for coronavirus. Her blev en af de ni spillere testet positiv. De ni spillere er Trincao, Pedri, Matheus, Todibo, Wagué, Aleñá, Rafinha, Miranda og Oriol Busquets.

Barca meddeler, at den indtil videre unavngivne spiller ikke har nogle symptomer og har det godt. Spilleren er dog blevet sendt i karantæne derhjemme.

Til slut meddeler Barca, at den corona-ramte spiller ikke har været i kontakt med nogle af spillerne fra førsteholdstruppen, som torsdag rejser til Lissabon for at spille Champions League kvartfinale mod Bayern München.

644x70

.:FORSIDE:.