fbpx
Annonce

Officielt: Barca spiller med Clásico-trøjen på lørdag

FCBARCELONA.DK - 05.05.21

© Getty Images
// El Clásico // Atletico Madrid

Trods fordel af hjemmebane i lørdagens topbrag mod Atlético Madrid, vælger Barca at ændre på spilledragten til opgøret. Det bliver nemlig den specielle trøje fra El Clásico der tages i brug.

Barca ønsker at markere sit catalanske holdepunkt, når Atlético fra den spanske hovedstad kommer på besøg. I stedet for den klassiske blau-grana hjemmebanetrøje, gentages den trøje der blev specialt fremstillet til El Clásico i Madrid for blot tre uger siden.

Trøjen er speciel på den måde, at de røde striber går over i rød/gule striber, så trøjen nederst danner det catalanske flag, La Senyera.

Man kan ikke beskylde Barca for at være overtroisk, for den specielle trøje bragte ikke meget held med sig i El Clásico, hvor Real Madrid som bekendt vandt med 2-1 og og hvor Ilaix i overtiden bankede bolden på overliggeren.

.:FORSIDE:.