Officielt: Barca sælger Munir til Sevilla

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.01.19

Så er det officielt. Barca meddeler her til aften, at man har solgt Munir El Haddadi til Sevilla. Skiftet træder i kraft med øjeblikkelig virkning og andalusierne betaler 1,05 millioner for angriberen.

Tidligere i dag kunne vi her på fcbarcelona.dk afsløre, at Barca og Sevilla var i tætte forhandlinger om Munir. Nu har Barca så fredag aften bekræftet, at man har solgt Munir til den andalusiske klub.

Barca skriver på deres hjemmeside, at Sevilla betaler 1,05 mio. euro for den spansk-marrokanske angriber. Catalanerne takker ydermere Munir for indsatsen, der er kommet igennem La Masia.

Munir havde kontraktudløb til sommer og han havde besluttet ikke at forlænge sin kontrakt. Derfor har Barca nu valgt at sælge angriberen for at få lidt penge i kassen i stedet for, at han kunne skifte gratis til sommer.

Munir debuterede på Barcas førstehold som 18-årig og har siden hen spillet 56 kampe for catalanerne. Her er det samlet set blevet til 12 mål.

.:FORSIDE:.