fbpx
Annonce

Officielt: Barca og spillerne er enige om lønnedgang

FCBARCELONA.DK - 28.11.20

© FC Barcelona
// Løn

Sent i går aftes meldte Barca ud, at man er nået til en principaftale med spillerne om en markant nedgang i lønningerne denne sæson. Samlet set slipper Barca for at betale 172 mio. euro, svarende til 1,3 mia. kr.

En måneds svære forhandlinger mellem Barcas midlertidige ledelse med Carles Tusquets i spidsen og spillerne, ser nu ud til at bære frugt. I en officiel udmelding fortalte klubben i går aftes, at man nået til enighed om aftale, der dog stadig mangler den endelige godkendelse fra spillerne og trænerne, hvilket dog bør være en formalitet.

Samlet set er nedgangen på 172 mio. euro, fordelt med 122 mio. euro af de faste lønninger og 50 mio. euro i forskellige variabler.

Forhandlingerne var ellers tidligere brudt sammen og begge parter var gået i tænkeboks. Efter kampen mod Dynamo Kiev tog spillerne initiativ til et nyt forslag og det danner grundlag for den indgåede aftale.

Med besparelsen på de 172 mio. euro lettes presset markant på klubbens økonomi, der er hårdt ramt af fald i indtægter på grund af coronakrisen.

.:FORSIDE:.