Officielt: Barca og Madrid enige om 18. december

FCBARCELONA.DK - 18.10.19

© Getty Images

Barca og Real Madrid meddeler begge fredag eftermiddag, at man har foreslået det spanske fodboldforbund at spille El Clásico på Camp Nou den 18. december. Nu skal den spanske turneringskomite tage den endelige beslutning.

Efter den officielle aflysning af El Clásico fredag eftermiddag kunne Barca kort tid efter udsende en pressemeddelelse, hvor man slog fast, at man foreslår onsdag den 18. december som den nye dato for opgøret på Camp Nou.

Efterfølgende var det så Real Madrid, som i pressemeddelelse skrev, at det fælles forslag fra både Barca og Real Madrid er den 18. december. De to klubber har talt sammen i løbet af fredagen og har altså været enige om denne dato.

Catalanske og spanske medier meddeler dog også, at det spanske ligaforbund ikke skulle være enig i denne dato, da de foretrækker at afvikle kampen onsdag den 4. december. Det skyldes, at der den 18. december også er Copa del Rey og at det derfor vil skade tv-rettighederne.

Klubbernes forslag er altså den 18. december, mens ligaforbundets forslag er den 4. december. Nu er det så op til den spanske turneringskomite at beslutte, hvilken en af de to datoer det bliver.

.:FORSIDE:.