Officielt: Barca møder Barbastro i Copa del Rey
FCBARCELONA.DK - 09.12.24
Der er blevet trukket lod til 1/16-finalerne i Copa del Rey og her skal Barca op imod UD Barbastro, der til daglig spiller i fjerdebedste række. 1/16-finalerne afgøres i en enkelt kamp, hvor X har fordel af hjemmebane.
De fire deltagere i den spanske Supercup, Barca, Real Madrid, Bilbao og Mallorca, træder først ind i Copa del Rey i 1/16-finalerne, hvor man på forhånd vidste, at de ville trække de lavest rangerende hold, der er tilbage i turneringen. Det drejer sig om Barbastro, UD Logroñes, Pontevedra og Deportiva Minera.
Artiklen fortsætter under annoncen
Resultat af lodtrækningen blev, at Barca skal på besøg hos Barbastro og opgøret spilles den 4. eller 5. januar. Det bliver sandsynligvis den 4. januar, for den 8. januar møder Barca Athletic Club Bilbao i semifinalen i den spanske Supercup, en turnering der spilles i Saudi Arabien.
Barca kan ikke undgå at være storfavorit til at gå videre til 1/8-finalen og det forventes at Hansi Flick vil spare en lang række af stamspillerne, så de er friske til supercuppen.
© Imago// Copa del Rey