Officielt: Barca møder Napoli i Champions League
FCBARCELONA.DK - 18.12.23
// Champions League
Mandag blev der trukket lod til ottendedelsfinalerne i Champions League og her blev det slået fast, at Barca skal møde Napoli over to kampe i forsøget på at spille sig videre til kvartfinalen.
Barca skal altså møde de italienske mestre, som i sidste sæson tog mesterskabet i Serie A. Den italienske klub har dog haft problemer i denne sæson, hvor de i øjeblikket indtager en 5. plads hele 14 point efter Inter på førstepladsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Da Barca endte på førstepladsen i gruppen skal den første kamp spilles i Italien, mens returkampen spilles i Barcelona. De første ottendedelsfinaler spilles den 13., 14., 20. og 21. februar, mens returkampene spilles den 5., 6., 12. og 13. marts.
Lodtrækningen endte således:
FC Porto - ArsenalNapoli - FC Barcelona
PSG - Real SociedadInter - Atlético MadridPSV - DortmundLazio - Bayern MünchenFC København - Manchester CityLeipzig - Real Madrid