Officielt: Barca lejer Kevin-Prince Boateng

FCBARCELONA.DK - 21.01.19

Efter vedvarende rygter denne mandag har Barca netop offentliggjort, at man henter ghanesiske Kevin-Prince Boateng til klubben. Catalanerne lejer som ventet den 31-årige angriber for resten af sæsonen.

Mandag eftermiddag opstod der ud af den blå luft stærke rygter om, at Barca skulle have besluttet sig for at leje Kevin-Prince Boateng i italienske Sassoulo for resten af sæsonen. Disse rygter kunne Barca så bekræfte senere på dagen, hvor man kunne offentliggøre aftalen.

Barca er nået til enighed med Sassoulo om at leje Boateng for resten af sæsonen frem til den 30. juni. Derudover har catalanerne sikret sig en købsoption på angriberen, så man har mulighed for at hente ham permanent til sommer for otte mio. euro.

Derudover meddeler Barca, at Boateng tirsdag klokken 11.30 vil underskrive sin kontrakt med præsident Bartomeu og efterfølgende blive præsenteret på Camp Nou klokken 12.15, inden han klokken 13.00 vil holde pressemøde.

.:FORSIDE:.