Officielt: Barca køber Cucurella tilbage

FCBARCELONA.DK - 16.07.19

© Getty Images

Barca har udnyttet sin mulighed for at købe Marc Cucurelle tilbage fra Eibar for 4 millioner euro og catalaneren forventes at træne med allerede onsdag. Det tegner også til, at han tager med holdet til Japan.

Det er i en officiel udmelding at Barca meddeler, at Cucurella vender tilbage efter en enkel sæson i Eibar. Baskerne lejede ham for sæsonen og udnyttede senere en forkøbsret på 2 mio. euro tidligere på sommeren. Barca havde dog en tilbagekøbsret på det dobbelte beløb og den er altså effekturet nu.

Cucurella fik reelt sit gennembrud i ligaen i Eibar og det er helt sikkert årsagen til, at Barca henter ham tilbage. I morgen slutter han sig til Barcas træning og derefter må tiden viser, hvad der sker med ham.

I første omgang er der meget der tyder på, at han tager med holdkammeraterne til Japan, hvor de første træningskampe mod Chelsea og Vissel Kobe venter.

Her får Cucurella mulighed for at vise træner Ernesto Valverde hvad han kan og det kan ikke afvises, at det kan blive til en definitiv plads i førsteholdstruppen. I givet fald venter der nok en reserverolle for Jordi Alba.

Alternativt kan Barca vælge at leje spilleren ud en sæson mere eller sælge ham videre til en højere pris end de 4 mio. euro han er købt tilbage for.

.:FORSIDE:.