fbpx

Officielt: Barca indløser købsoption på Hamza

Søren Wennerwald - 11.06.26

 


Det har ligget i kortene længe, at Barca ville udnytte sin forkøbsret på det 18-årige egyptiske stortalent Hamza Abdelkarim, og nu er det også blevet officielt bekræftet. Dermed fortsætter angriberen i klubben næste sæson.

Det er klubben Al Ahly og ikke Barca, der i går aftes kom med den officielle udmelding. Her oplyser de, at Barca har udnyttet den forkøbsret, de fik med i den lejeaftale, der sendte Hamza til Barca i vinter.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Overgangssummen er angiveligt på 1,5 millioner euro, men det er ikke bekræftet. Det vides heller ikke, hvor lang en kontrakt Barca har indgået med angriberen, der er med i den egyptiske VM-trup.

Med fremtiden på plads kan Hamza Abdelkarim nu koncentrere sig om slutrunden og se frem til næste sæson i Barca. Her forventes det, at han kommer til at repræsentere både andetholdet Barca Atlétic og U19-holdet Juvenil A.

Der er dog spekulationer om, at Hansi Flick vil lade Hamza deltage i sæsonforberedelserne med førsteholdet, når han vender tilbage fra VM og har holdt de obligatoriske tre ugers ferie.

abdelkarim1F

// Hamza Abdelkarim
.:FORSIDE:.