fbpx

Officielt: Barca får Coldplay på trøjen i El Clásico

FCBARCELONA.DK - 17.10.24

© FC Barcelona
// El Clásico // Coldplay

Torsdag kunne Barca bekræfte de seneste ugers spekulationer om, at catalanerne til den kommende El Clásico vil bære en trøje med Coldplays logo på fronten. Det sker som et led i sponsoraftalen med musiktjenesten Spotify.

Den 27. oktober skal Barca en tur til Santiago Bernabéu for at møde ærkerivalerne fra Real Madrid. Topbraget finder sted et par uger efter det britiske band Coldplay udgiver deres nye album 'Moon Music', hvilket blandt andet vil blive promoveret på catalanernes spillertrøjer. 

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Barca bærer normalt musiktjenensten Spotifys logo på fronten af trøjen, men som en del af sponsoraftalen skiftes dette logo nogle gange ud med logoet fra nogle af verdens største musikere. Barca tidligere båret logoer fra Drake, Rosalía, Rolling Stones og Karol G.

Udover selve Barca-trøjen, som spillerne vil bære i El Clásico, så udgiver Barca også i hel tøjkollektion med Coldplay-logoet på. Det gælder blandt andet t-shirts, hoodies, fodbolde og halstørklæder.

Barca har i forbindelse med trøjen udgivet en speciel video i samarbejde med Coldplay. Se den herunder:

.:FORSIDE:.