fbpx
Annonce

Officielt: Barca bekræfter Arturo Vidals skade

FCBARCELONA.DK - 02.02.20

© Getty Images
// Vidal

Arturo Vidal måtte både lørdag og søndag springe træningen over efter, at han fik et hårdt slag på venstre lår i midtugens pokalkamp mod Leganés. Søndag bekræftede Barca så, at chileneren er ude med en skade.

Den chilenske midtbanekriger var søndag ikke med på listen over de 18 spillere, som er med i truppen til opgøret klokken 21.00 på hjemmebane mod Levante. Kort efter kunne Barca meddele, at Vidal er skadet og derfor ikke udtaget.

Heldigvis er der ikke tale om nogen alvorlig skade. Vidal fik i torsdagens pokalkamp mod Leganés et hårdt slag i den øverste del af venstre lår og har derfor ikke kunne træne med de seneste dage.

Barca meddeler ikke noget om, hvor lang en pause der er i vente for Vidal, men skriver blot, at hans genoptræning den kommende tid vil afgøre, hvornår han er klar igen. Alt tyder dog på, at midtbanespilleren er klar igen meget snart.

.:FORSIDE:.