Officielt: Ansu Fati skal ikke med til U17 VM

FCBARCELONA.DK - 09.10.19

© Getty Images

Det ligger nu fast, at Barca kan benytte Ansu Fati i El Clásico den 26. oktober. Den unge angriber er nemlig ikke med i den spanske U17 landsholdstrup, der senere denne måned deltager ved U17 VM i Brasilien.

Efter at Dembélé tidligere i dag blev idømt karantæne i holdets to næste kampe som følge af udvisningen mod Sevilla, har det helt sikkert glædet Ernesto Valverde, at Ansu Fati i ikke blev udtaget til U17 VM, som der ellers har været spekulationer om.

U17 landstræner David Gordo valgte at se bort fra Barca-spilleren, der ellers længe har været på tale til slutrunden. Om han har taget en snak med Valverde er umuligt at sige, men faktum er, at den 16-årige angriber bliver hjemme i Barcelona.

Var Fati blevet udtaget, ville han have gået glip af syv kampe for Barca. Nu står han i stedet til Valverdes disposition allerede om halvanden uge til udekampen mod Eibar og ikke mindst til El Clásico den 26. oktober, når Real Madrid lægger vejen fordi den catalanske hovedstad.

.:FORSIDE:.