Officielt: Alba ude med forstrækning i baglåret

Magnus Wind - 18.09.19

© Getty Images

I tirsdagens Champions League kamp mod Dortmund måtte Jordi Alba lade sig udskifte i første halveg med en skade. Catalaneren er nu blevet undersøgt af klubbens læger, som har konkluderet, at der er tale om en forstrækning.

Barca har måtte tilføje endnu en spiller til skadeslisten, der i forvejen tæller Umtiti og Dembélé, da Jordi Alba pådrog sig en forstrækning i sit venstre baglår under kampen mod Dortmund. Venstrebacken forsøgte ellers at spille videre, men måtte lade sig erstatte af Sergi Roberto kort før pausen. 

Onsdag bekræfter Barca, at Alba har forstrukket sit baglår og slår fast, at hans udvikling i genoptræningen vil afgøre, hvornår han er tilbage. En forstrækning holder typisk en spiller på sidelinjen i 2-3 uger. Dermed misser catalaneren højst sandsynligt de tre næste kampe mod Granada Villarreal og Getafe, mens han er tvivlsomt opgøret i Champions League mod Inter den 2. oktober.

Med denne skade til Alba bliver det spændende at se, om Valverde vil gøre brug af Junior Firpo, som er truppens eneste skadesfri naturlige venstreback, eller om Semedo skal vikariere på venstreback, som han gjorde i anden halveg af kampen mod Dortmund, hvor Sergi Roberto spillede højre back. 

.:FORSIDE:.