fbpx

Nu skal Hansi Flick til at vælge spillere fra

FCBARCELONA.DK - 10.01.25

 


Barca oplevede massivt mange skader i første halvdel af sæsonen, men nu lysner det gevaldigt. Det får samtidig den konsekvens, at Hansi Flick er tvunget til at sortere spillere fra til søndagens finale i supercuppen.

Skadessituationen ser pludselig meget positiv ud, da det lige nu kun er Ter Stegen og Marc Bernal der sidder ude med skader. Danske Andreas Christensen mangler ganske vist stadig en klarmelding, men han træner med og klarmeldingen kommer sandsynligvis i næste uge.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Da Dani Olmo og Pau Victor samtidig er blevet indskrevet, står Hansi Flick med en næsten inkakt trup, men det medfører samtidig, at han på søndag står foran et svært valg.

Truppen i supercuppen må nemlig kun være på 22 spillere og det betyder, at Flick må vælge nogle fra. Mod Bilbao var det Ansu Fati og Sergi Domínguez det gik ud over, mens Olmo og Victor ikke var berettiget til at spille.

Flick står med 26 disponible spillere til finalen, når man ser bort fra Andreas Christensen. Dermed skal fire mand vælges fra og det bliver ikke nemt, for alle vil gerne deltage i en finale, der samtidig er en Clásico.

Det vil altid være et signal til en spiller, hvis man ikke udtages til en finale, så der venter Hansi Flick en vigtig opgave i at forklare de fravalgte, hvorfor de ikke kommer med i truppen.

Holdet skal træne både fredag og lørdag i Saudi Arabien, men det bliver nok først søndag formiddag, at Flick udtager sin trup på de 22 spillere.

training5F
© Imago

// Supercup
.:FORSIDE:.