fbpx
Annonce

Nu er Real Madrid fire point foran Barca i ligaen

FCBARCELONA.DK - 03.07.20

© Getty Images
// La Liga // Real Madrid

Der var ingen hjælp at hente fra Getafe, da de sent i går aftes besøgte Real Madrid. Det endte med den ventede sejr til de hvide og det betyder, at Barca nu halter fire point efter i ligatabellen, med kun fem runder tilbage.

Det begynder at se mere end problematisk ud med Barrcas mesterskabschancer. Det må være konklusionen efter resultaterne i 33. spillerunde. Her spillede Barca som bekendt 2-2 mod Atlético Madrid, mens Real Madrid i går besejrede Getafe med 1-0 på en straffesparksscoring i anden halvleg.

Dermed trækker de hvide yderligere fra i toppen af ligaen. Forspringet er øget til fire point og da madrilenerne samtidig er bedst i de indbyrdes opgør mod Barca, skal catalanerne reelt hente fem point mere end ærkerivalerne i de sidste fem runder, for at tage førstepladsen.

Det bliver ikke nemmere af, at Barca på søndag står foran en rigtig svær udekamp mod Villarreal. Real Madrid skal også på en svær opgave ude mod Bilbao, så måske der ligger en lille mulighed for, at Barca kan mindske Madrids forspring.

Barca har kun sig selv at takke for den kedelige situation. De lagde ud efter coronapausen med et forspring på to point til Real Madrid, men 0-0 mod Sevilla samt 2-2 mod både Celta og Atlético, har kostet dyrt, idet Real Madrid har vundet samtlige sine kampe efter genstarten af ligaen.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.