Nu er Ilaix Moriba også blevet sat af B-holdet!

FCBARCELONA.DK - 04.08.21

© FC Barcelona
// Ilaix

ubpb31

I forgårs skruede præsident Joan Laporta i den grad bissen på overfor Ilaix Moriba på grund af hans modvilje overfor Barcas tilbud om forlængelse. I går blev konflikten optrappet, for Ilaix kom ikke på banen i en træningskamp for B-holdet.

Så længe Barca og Ilaix ikke er enige om en forlængelse, må det 18-årige stortalent træne med B-holdet. Forleden blev han udtaget til at deltage i holdet træningslejr, men da træner Sergi Barjuan skulle udtage holdet til en træningskamp mod Olot i går aftes, blev Ilaix sorteret helt fra.

Det ville ellers være oplagt at bruge Ilaix mod Olot, så han kunne få værdifuld spilletid, den første på sæsonen, men det er tydeligt, at Barca ikke vil finde sig i mere fra den oprørske spiller.

Han er sendt ud på et sidespor i håb om, at han kommer til fornuft og accepterer Barcas tilbud om en kontrakt med førsteholdet.

.:FORSIDE:.