Nu er Barca syv point efter Real Madrid i La Liga

FCBARCELONA.DK - 05.07.20

© Getty Images

Barcas mesterskabschancer hænger nu i en særdeles tynd tråd, efter at Real Madrid søndag eftermiddag vandt med 0-1 på udebane over Athletic Bilbao. Dermed er catalanerne nu syv point efter madrilenerne.

Der skal efterhånden et lille mirakel til, hvis Barca skal hive endnu et spansk mesterskab hjem. Det står klar efter Real Madrids kamp søndag eftermiddag, hvor madrilenerne på endnu et straffespark slog Athletic Bilbao med 0-1.

Resultatet betyder, at Real Madrid på førstepladsen nu har syv point ned til Barca på andenpladsen. Barca har dog en kamp i hånden, som spilles i aften klokken 22.00 på udebane mod Villarreal. Her kan Messi og co. med en sejr reducere forspringet til fire point igen.

Efter denne weekends runde er der kun fire kampe tilbage i ligaen og Barca er i tilfælde af en sejr i aften mod Villarreal altså afhængige af, at Real Madrid sætter point til i minimum to kampe, hvis man vil gå forbi rivalerne i tabellen.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.