Neymar trænede for sig selv i Paris

FCBARCELONA.DK - 15.07.19

Neymar ankom denne mandag til Paris, hvor der var stor spænding om, hvor vidt han ville deltage ved franskmændenes træning. Det endte med, at brasilianeren trænede for sig selv i klubbens træningslokaler.

Mandag morgen ankom Neymar til Paris, hvor han ifølge flere medier midt på eftermiddagen holdt et møde med sportsdirektør Leonardo. Her skulle angriberen have gjort det klart, at han vil væk fra PSG.

Herefter var der stor spænding om, hvor vidt Neymar ville boykotte træningen med PSG eller om han ville møde op som krævet af klubben. Det endte med en mellemvej, da Neymar styrketrænede for sig selv i træningslokalerne.

Dermed har Neymar, udover at have krævet et klubskifte under dagens møde med PSG's sportsdirektør, dog valgt ikke at gå for aggressivt frem endnu. Han håber dog, at PSG nu vil arbejder for at få ham til Barca.

.:FORSIDE:.