fbpx
Annonce

Neymar opgav på forhånd et skifte til Barca

FCBARCELONA.DK - 01.09.20

// Neymar


I går meldte Neymar ud, at han bliver i PSG den kommende sæson. Dermed er alle planer om en tilbagevenden til Barca opgivet og reelt var et skifte udelukket, med den aktuelle kaotiske situation i den catalanske klub.

Sidste sommer kæmpede Barca og Neymar hårdt for en genforening, men PSG nægtede at slippe sin brasilianske stjerne og det har de ikke fortrudt. PSG vandt Ligue 1 i overlegen stil og kom i Champions League finalen, hvilket ikke mindst skyldes en velspillende Neymar.

Indtil corona ramte verden var der forventninger om, at Neymar ville gøre et nyt forsøg, eventuelt ved at bede FIFA om at beregne hans transfersum som der er mullighed for, når der kun resterer to år af en kontrakt.

Det bliver imidlertid ikke aktuelt med Neymars udmeldning i går om, at han tager en sæson mere i PSG. Hvad er det så der har fået brasilianeren til at skifte mening?

Neymar drømte helt sikkert om, at spille sammen med Messi og Suárez igen, men de ser begge ud til at forlade Barca denne sommer. Dermed er en genforening af MSN-trioen en umulighed.

Dertil kommer de økonomiske konsekvenser, der på det nærmeste umuliggør Barcas køb af Neymar. Endvidere hersker der en krisestemning i klubben på alle fronter og også det er nok også med til at få Neymar til at opgive en tilbagevenden.

Derfor er det meget sandsynligt, at Neymar på forhånd har opgivet alle tanker om at vende tilbage til Barca. I stedet retter han fokus på PSG i håbet om, at holdet i næste sæson kan tage det sidste skridt i Champions League og vinde det eftertragtede trofæ.

.:FORSIDE:.