fbpx
Annonce

Neymar kæmper for at blive klar til den 10. marts

FCBARCELONA.DK - 02.03.21

// PSG // Neymar


Neymar måtte sidde ude med en skade, da PSG for to uger siden ydmygede Barca med en 1-4 sejr på Camp Nou. Nu kæmper brasilianeren en hård kamp for at være med i returkampen og det ser ud til at kunne lykkes.

Neymar var grædefærdig da det var en kendsgerning, at han ikke kunne besøge sin gamle hjemmebane Camp Nou for to uger siden. Derfor vil det betyde meget for ham, at kunne deltage i returkampen i Paris om en uge.

Det er en lårskade der holder Neymar fra at spille lige nu, men han har fuld fokus på den 10. marts, hvor Barca gæster Paris. Han er stadig ikke i stand til at træne med holdkammeraterne, men han træner hårdt fysisk for sig selv.

Med en uge til kampen er det slet ikke umuligt at Neymar lykkes med sit projekt og det vil være en stor styrkelse af PSG's mandskab, også selvom brasilianeren ikke vil være 100% i form som følge af sin skadespause.

Spørgsmålet er dog om PSG-træner Pochettino frygter at forcere Neymars tilbagevenden for meget. Holdet fører trods alt 4-1 fra første kamp og kan ikke risikere at skulle undvære Neymar i en eventuel kvartfinale.

Derfor bliver det spændende om Neymar får spilletid mod Barca og en række af sine gamle venner i den catalanske klub, som Messi, Piqué og Alba.

.:FORSIDE:.