Neymar er tiltrukket af Premier League

Rune Stentoft Arlbjørn - 22.07.19

© Getty Images

Tidligere på ugen kom det frem, at sågar det ikke lykkedes Neymar at komme til Barca, så er han klar på et skifte til England, Italien eller sågar Real Madrid. Særligt England skulle han have et specielt forhold til.

Falder et skifte tilbage til Barca på gulvet, vil Neymar ikke have noget imod at tage til den engelske Premier League, efter at dømme efter nogle udtalelser tilbage i 2017. 'Premier League er en liga der forbløffer mig. Jeg kan lide den måde der bliver spillet fodbold på der' sagde han for to år tid siden, mens han stadig var Barca-spiller.

Selv kan han måske godt se sig selv spille på den anden side af kanalen. 'Hvem ved? Måske en dag vil jeg gerne spille i Premier League. Jeg beundrer Manchester United, Chelsea, Arsenal og Liverpool. Disse hold kæmper altid med i toppen' lød det også fra ham dengang.

Netop Manchester United er Neymar nu blevet sat i forbindelse med igen som et alternativ, hvis skiftet til Barca ikke går igennem. Man. Utd. forsøgte i sommeren 2016 og 2017 at hente brasilianeren til Old Trafford. Tidligere i år kom det også frem, at den mest vindende engelske klub overvejede at investere stort i Neymar denne sommer. Her er de dog stort bagud på point, fordi de ikke spiller Champions League denne sæson, noget som brasilianeren har som et krav.

I interviewet om Premier League sagde Neymar også. 'I Premier League ved du aldrig hvem der ender med at vinde eller hvem der bliver mestre. Det er altid en overraskelse'.

Om beundringen for Premier League stadig gælder den dag i dag er svært at vide. Ifølge rygterne skulle Neymar dog være klar til at rykke til England såfremt det ikke lykkedes at vende tilbage til Barca. Barca er dog klart førsteprioriteten.

.:FORSIDE:.