Neto: 'Messi er som han plejer at være'

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.09.20

© Getty Images

Efter kampen mod Girona talte Barcas målmand Norberto Neto med medierne. Til catalanske TV3 kommenterede han holdets og sin egen indsats, mens Ronald Koeman og Leo Messi også fik en kommentar med på vejen.

'Vi bliver hele tiden bedre og bedre. Der er mere rytme og det hele handler om, at vi skal fortsætte med at udvikle os, så vi kan være konkurrencedygtige' sagde han.

Neto spillede alle 90 minutter mod Girona og om sin egen indsats sagde han: 'På et personligt plan føler jeg mig godt tilpas. Jeg træner hårdt og gør mit bedste. Jeg vil fortsætte med at forsvare målet' kom det fra ham.

Den nye træner Ronald Koeman fik også en kommentar med på vejen fra Neto. 'Han har stor erfaring. Han ved hvad han vil og hvordan han får spillerne til at følge ham. Vores mål er at give vores bedste, fordi vi har store udfordringer foran os' sagde Neto videre.

Da Neto blev spurgt ind til hvordan Messi er efter kontroversen var Neto klar i mælet. 'Messi er som han plejer at være. Der er ingen grund til at snakke om ham. Han har allerede talt for ham selv på banen. Det vigtigste er, at vi har ham på holdet, fordi vi ved hvad han kan give os' afsluttede Neto.

644x70

.:FORSIDE:.