fbpx
Annonce

Neto forkorter juleferien for at hjælpe holdet

FCBARCELONA.DK - 30.12.19

// Neto

Her til formiddag overraskede reservekeeper Neto ved at møde frem ved dagens tidlige træning. Han havde ellers juleferie til den 2. januar, men Ter Stegens knæproblemer har fået ham til at forkorte sin ferie.

Ligesom holdets øvrige sydamerikanere, Messi, Suárez og Vidal, havde Neto lov til at holde forlænget juleferie frem til den 2. januar, mens truppens øvrige spillere indledte træningen i går.

Derfor var det overraskende, at han pludselig var at finde på træningsbanen her til formiddag. Forklaringen skal findes i, at Ter Stegen er meldt tvivlsom til lørdagens lokalderby mod Espanyol.

Havde Neto holdt fast på sin ret til ferie til den 2. januar, ville han kun få to træningssamlinger med holdkammeraterne inden kampen. I stedet valgte han at rejse tidligere hjem end planlagt, for at være så godt forberedt som muligt. Den indstilling er man med garanti glade for i Barcelona.

Bliver det Neto der skal vogte buret mod Espanyol, bliver det samtidig hans debut i ligaen for Barca. Han fik sin officielle debut for tre uger siden i udekampen mod Inter, hvor han gjorde en god figur.

.:FORSIDE:.