fbpx
Annonce

Neto får sin officielle debut for Barca i aften

FCBARCELONA.DK - 10.12.19

© Getty Images
// Inter // Neto

Lige siden at Barca hentede Neto i Valencia i sommer, har den brasilianske keeper måtte se Ter Stegen få al spilletiden. I går bekræftede træner Ernesto Valverde dog, at Neto får sin debut mod Inter i aftenens kamp.

Neto kendte vilkårene, da han i sommer indgik i en byttehandel hvor Barca og Valencia byttede målmænd. Cillesen ønskede en hovedrolle, mens Neto intet havde imod en reservetjans i skyggen af Ter Stegen.

Ernesto Valverde har aldrig lagt skjul på, at Ter Stegen er holdets ubestridte førstekeeper og at han får kampene i La Liga og i Champions League. Det bliver der imidlertid lavet om på i morgen aften.

Barca er nemlig allerede sikre på førstepladsen i Champions League gruppe F og derfor kan Valverde tillade sig, at lade nogle af reserverne komme i spil. Her virker det oplagt at belønne Neto for det hårde arbejde ved træningen, uden en reel mulighed for at spille.

Barca-træneren holdt ellers kortene tæt til kroppen på gårsdagens pressemøde, når der blev spurgt til en mulig startopstilling. Alligevel var meldingen klar, når det gjaldt pladsen i målet. 'Det bliver Neto der spiller. Han er en god målmand der endnu ikke har været i aktion' sagde Valverde.

Dermed får Neto sin officielle debut for Barca i aften.

.:FORSIDE:.