Neto: 'En drøm at spille for Barcelona'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 14.08.19

© Getty Images

Barcas nyerhvervede andenmålmand, Neto, tog forleden en snak med den catalanske avis Sport. Her lagde den tidligere Valencia-spiller ikke skjul på, at det er en kæmpe drøm at få lov til at spille for Barcelona.

Den catalanske avis Sport, lavede bragte forleden et eksklusivt interview med Barcas nye andenmålmand, Norberto Murara - bedre kendt som Neto. Her gik snakken blandt andet på skiftet til Barcelona, rygterne om Neymar og hovedbejlerne til årets La Liga-titel.

Om Netos første måned i klubben
'Det hele er gået så hurtigt. Vi har tilbragt en måned sammen, og det har virkelig føltes godt. Jeg har været heldig at finde en så imødekommende gruppe, og det gør det nemmere at tilpasse sig. De lange rejser (til Japan og USA, red.) har været hårde, men det er vigtigt at tilbringe tid sammen og lære hinanden at kende.'

Skiftet til Barcelona
'Det er en drøm for enhver fodboldspiller. Alle spillere på højeste niveau ønsker sig at spille for et hold som Barcelona. Det er noget særligt. Det betyder, at dit hårde arbejde har betalt sig, når din klub konkurrerer for at vinde alle titlerne. For mig, der altid foretrækker at vinde, er det bedst at konkurrere på aller højste niveau.'

Neymars mulige tilbagevenden til Camp Nou
'Jeg har allerede delt omklædningsrum med ham (for Brasilien, red.). Jeg bliver ofte spurgt om det, fordi jeg er brasilianer, men jeg tror ikke min mening kommer til at ændre på noget. Han er en utrolig spiller. Jeg behøver ikke at nævne hans kvaliteter, fordi hele verden kender allerede til dem. Hvis han nogensinde vender tilbage til Barcelona, vil det være en fornøjelse at dele omklædningsrum med ham.'

Største konkurrent til dette års La Liga - Real Madrid eller Atlético Madrid?
'Alle kender til begge holds kvaliteter og konkurrencen her i Spanien. De er rivaler fra øverste hylde og meget svære at spille imod. Hvad der dog er endnu vigtigere er, at vi kigger på vores egne mål og finder vores indre motivation frem for denne sæson. Hvad end det er Atlético, Real Madrid, Valencia eller hvem som helst, er vi nød til at slå dem alle.'

.:FORSIDE:.