fbpx
Annonce

Nelson Semedo er tilbage på træningsbanen

FCBARCELONA.DK - 12.06.20

© FC Barcelona
// Semedo

Nelson Semedo og hans holdkammerater slap med skrækken efter portugiserens brud på coronareglerne. Han er blevet testet negativ for virussen og er derfor tilbage på træningsbanen her til aften.

Semedos deltagelse i en fødselsdagsfest forleden med flere end 15 personer, fik alarmklokkerne til at ringe i Barcelona. Portugiseren blev sendt i karantæne og kunne ikke træne med i går, hvor han også gennemgik en test for coronavirus.

Resultatet af testen kom i dag og heldigvis for Semedo og holdkammeraterne, var den negativ. Det bekræftes af, at han træner med holdet her til aften, hvor de sidste detaljer til kampen i morgen aften mod Mallorca pudses af.

For Setién er det en rigtig god nyhed at Semedo kan spille, selvom meget tyder på, at han starter på bænken, men han er en god gardering at have till rådighed.

.:FORSIDE:.