FCK-træner Jacob Neestrup holdt pressemøde i går aftes i Barcelona, forud for aftenens opgør på Spotify Camp Nou. Her virkede danskeren ikke skræmt over mødet med Barca, men erkendte, at det kan blive svært.
’Vi ved, hvor vi står, og hvad vi skal gøre. Udfordringen skræmmer os ikke. Vi har allerede spillet mod svære modstandere som Bayern. Man ved, at noget af det, der gør denne sport stor, er, at den altid giver dig en ny mulighed, men det er klart, at vi skal spille en perfekt kamp' lød det blandt andet fra Neestrup.
’Vi har stor respekt for Barca, men vi går ind til kampen med stor begejstring og vil spille til det yderste for at forsøge at give dem modstand’ fortsatte han.
Artiklen fortsætter under annoncen
Her er noget af det han også svarede på:
Barca forventes at få et overtag i boldbesiddelse:'Det betyder ikke noget for os, hvis vi skal forsvare os. Vi ved, at Barca har store offensive profiler og vi taler om et tophold. Vi skal være meget tætte på bolden for at forsøge at vinde den tilbage, for jo mere vi har bolden, desto mindre skal vi forsvare os. Og vores bedste kampe i Europa de seneste år har været, når vi har domineret boldbesiddelsen’.
Barca mangler Pedri og De Jong:'Det er ligegyldigt for os. Vores mål er klart: at være godt organiserede, efterlade få rum og være meget tætte på bolden for at gøre det svært for dem at holde kontinuitet i spillet’.
Hvordan vil FCK stoppe Lamine Yamal?’Vi står over for en fremragende spiller. Mange trænere har forsøgt at stoppe ham, og det har været umuligt. Det vigtigste er at spille kollektivt på vores højeste niveau. Men det er klart, at vi har en plan i tankerne’.
Indtrykket af Roony Bardghji:’Vi følger ham meget tæt, fordi han er en af vores egne. Han præsterer på et meget højt niveau i Barcelona og har udviklet sig på imponerende vis de seneste måneder. Vi er meget glade på hans vegne’.
’Vi skal fokusere på vores styrker og præstere på vores højeste niveau, som skal være bedre end det, vi leverede i den seneste kamp mod Napoli’ afsluttede Neestrup.
© Getty Images// FCK // Jacob Neestrup