fbpx
Annonce

Nedrykning kan ende med at sende Raphinha til Barca

Markus Johannessen - 13.05.22

// Raphinha

Barcas ledelse har stadig interesse i den brasilianske kantspiller, Raphinha. Det er angiveligt målet at skaffe hans signatur denne sommer . Det kan meget vel blive en realitet alt efter, hvordan hans nuværende klub klarer sig. 

Det er ikke en vant situation, at en spiller skifter direkte til Barca fra et nedrykningshold, men det kan alt andet lige blive realiteten for den 25 årige kantspiller fra Leeds. Leeds har en svær opgave foran sig i den engelske Premier League og ligger lige nu til nedrykning, med to kampe tilbage af sæsonen. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Rygterne går på, at samtlige store europæiske klubber står i kø for at byde brasilianeren velkommen, men ifølge det spanske medie Todo Fichajes, er det Raphinhas eget ønske at repræsentere Camp Nou, hvis et skifte skulle forekomme. Catalanerne får måske mulighed for at realisere dette. 

Raphinhas markedsandel ligger på omtrent 50 millioner euro, men ifølge Todo Fichajes vil denne sum halveres, hvis Leeds ender med at vinke farvel til Premier League. Leeds er angiveligt tvunget til at sælge den offensive kantspiller, hvis nedrykningen bliver klubbens skæbne.

Dog er den engelske liga ikke overstået endnu og Raphinhas kontrakt løber til 2024. Der er dog ikke yderligere informationer om, hvordan Raphinhas fremtid i Leeds ser ud, desuagtet om de rykker ned eller ej, men intet indikerer at catalanerne vil betale den fulde sum for brasilianeren.

Det tyder på, at han kun kommer til Camp Nou, hvis hans nuværende klub må tage turen ned i engelske Championship. 

 

.:FORSIDE:.