Monaco meldes lune på at hente Ansu Fati
FCBARCELONA.DK - 23.05.25
// Ansu Fati
Ansu Fati bliver givetvis en af sommerens transfervindues mest omtalte spillere i Barcelona, for alle forventer at han forlader klubben i jagten på spilletid. Nu meldes franske Monaca lune på at hente angriberen.
Det er komplet umuligt at forudse hvor Ansu Fati spiller næste sæson, men det ligger i kortene, at det ikke bliver i Barca. Efter en skuffende sæson tegner alt til, at han forlader sin klub for at få gang i karrieren igen efter nogle deprimerende sæsoner, hvor det slet ikke har fungeret for talentet fra La Masia.
Artiklen fortsætter under annoncen
Nu fortæller avisen Mundo Deportivo, at Monaco har Ansu Fati på blokken som et emne til næste sæson. Den franske klub sluttede treer i Ligue 1 og skal derfor spille Champions League til næste sæson. Her mener de at Fati kan hjælpe med sin erfaring, trods hans kun 22 år.
Monaco bliver næppe den eneste bejler til Ansu Fatis underskrift, men netop deltagelsen i Champions League kan blive udslagsgivende. Dernæst kan det være godt for Fati at få en frisk start i en anden liga, hvor forskellen på de bedste og dårligste hold er ret stor, hvilket bør gøre det nemmere at finde vej til netmaskerne.
Ansu Fatis kontrakt løber til 2027 og det bliver spændende at se, hvad sommeren bringer for den unge angriber.
© Getty Images