fbpx
Annonce

Modric modtager hæder for Ballon d'Or-gestus

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 03.12.19

Da Messi mandag aften vandt sin sjette Ballon d'Or, blev den overrakt af sidste års vinder, Real Madrids Luka Modric. Denne gestus, på trods af rivaliseringen, modtager nu stor hæder på internettet.

Luka Modric, der som bekendt vandt Ballon d'Or sidste år, skulle i år stå for prisoverrækkelsen, da Messi for sjette gang løb med titlen som verdens bedste fodboldspiller ifølge France Football. Kroatens sportsånd og overskud, på trods af rivaliseringen mellem Barcelona og Real Madrid, får nu stor ros på de sociale medier.

Da Modric overrakte trofæet til Messi skete det med følgende private bemærkning, som dog blev fanget af Messis mikrofon. 'Tillykke, du fortjener det' var ordene fra kroaten, hvorefter de to omfavnede hinanden.

Efter ceremonien skrev Modric følgende ord på sin Twitter-profil: 'Sport og fodbold handler ikke kun om at vinde, men også om respekt for dine holdkammerater og rivaler'. Et budskab der selvsagt har fået en kærlig modtagelse i den catalanske hovedstad.

FC Barcelona delte hurtigt opslaget fra deres officielle Twitter-profil med kommentaren: 'En ægte gentleman'.

.:FORSIDE:.